Gallery » Danzig - Nyt Nr. 1 » Medlemsblad for Danzig Gruppen
[« Previous]
[Next »]
Medlemsblad for Danzig Gruppen
Kære kommende medlem af Danzig Gruppen
Stiftende generalforsamling:
Det er med stor glæde, at jeg kan meddele dig det endelige tidspunkt for Danzig Gruppen stiftende generalforsamling.
I forbindelse med den nationale frimærkeudstilling i Næstved, som afholdes i Næstvedhallerne i perioden 5. – 7. oktober 1990, er det lykkedes at få stillet et lokale til rådighed
søndag den 7. oktober kl. 11.00
Efter den stiftende generalforsamling er det tanken, at vi vil finde et sted, hvor vi kan spise frokost sammen – og derved lære hinanden nærmere at kende.
GF dagsorden:
1: Valg af dirigent.
(Hans Rosenfelt, Ølstykke foreslås)
2: Medlemmerne præsenterer sig for hinanden.
3: Skriftlige forslag.
4: Vedtagelser
a: love og vedtægter.
(tidligere fremsendt).
b: kontingent
c: indmeldelsesgebyr.
5: Valg af bestyrelse:
a: formand for 1990-92.
b: næstformand 1990-91
c: kasserer 1990-91.
d: 2 bestyrelsesmedlemmer for 1990-91.
e: 2 revisorer 1990-91.
f: revisorsuppleant
g: bestyrelsessuppleant
6: Eventuelt.
Forslag til GF:
Der er kun fremkommet enkelte forslag til GF.
Det drejer sig om en rettelse af vedtægterne, artikel 6, stk 1a:
Kassereren bør vælges på ulige år – og dermed følge næstformandens valgperiode.
Ændringen er begrundet med, at det er uhensigtsmæssigt, at både formand og kasserer afgår samme år.
Desuden er der sket rettelser i artikel 7 (stk 1 og 12 udgår), samt art. 11, stk. 11 (hemmelig afstemning indføjet).
Hvis du selv har forslag, som skal fremføres på GF, bedes du venligst fremsende disse til mig senest den 31. august således, at jeg kan få lejlighed til at sende information til de øvrige deltagere i god tid.
Valgkandidater:
Jeg vil finde det urimeligt, hvis jeg skulle opstille en liste med kandidater til bestyrelsesposter m.m. Det kunne meget let komme til at lugte af politik, idet jeg p.t. er den eneste person, som har været i kontakt med alle. Når jeg alligevel foreslår Hans Rosenfelt som dirigent, så er det ikke fordi jeg personligt kender HR (jeg har endnu ikke mødt ham), men forslaget er udelukkende stillet for at vi kan komme i gang med dagsordenen hurtigst muligt.
Hits: 7
Added: 22/12/2025
Copyright: 2025 Danzig.org
[« Previous]
[Next »]

