Af Keld Sørensen.
Frimærkeklubben
i OFLAG IIC
Efter lynangrebet på Polen og den deraf følgende kapitulation i løbet af september og oktober 1939 stod de tyske bære med tusindvis af tilfangetagne polske soldater og officerer.
Og først i løbet af foråret 1940 lykkedes det at få etableret mere permanente lejre, hvor disse krigsfanger kunne blive interneret.
OFLAG IIC Woldenberg
En af disse lejre blev oprettet i nærheden af en lille landsby, Woldenberg, der på dette tidspunkt var beliggende i den østlige del af Tysland tæt på den daværende grænse til Polen.
I dag ligger denne by — på grund af grænsefiytningen efter afslutningen på Anden Verdenskrig — i Polen omkring 120 km sydøst for Szczecin og har nu navnet Dobiegniew.
I juni måned 1940 var lejren etableret på et ca. 25 ha stort område med omkring 50 beboelsesbarakker. Desuden var der bygninger for lejradministration, vagtmandskab, hospital, kantiner og værksteder.
Lejren fik betegnelsen OFLAG IIC Woldenberg.
Og snart var der samlet henved 7000 soldater — omkring 6000 officerer af forskellig rang og omkring 1000 menige, underofficerere og sergeanter, der blev tildelt forskelligt arbejde i lejrens værksteder samt uden for lejren.
Denne lejr blev således den største interneringslejr for polske soldater på tysk område under Anden Verdenskrig.
Kulturelle aktiviteter
Livet i lejren og forholdet mellem den tyske lejradministration og de internerede var ret anstrengt. Fangerne skulle behandles i henhold til Genv-konventionen, ligesom det internationale røde kors, i følge denne konvention, skulle have adgang til lejren.
Men dette blev ofte — i de første år — tilsidesat af den tyske lejradministration.
En anden af Genv-konventionens punkter omhandler krigsfangers ret til kulturelle aktiviteter: Teater, sport, intern nyhedsformidling mv.
Der blev derfor — umiddelbart efter lejrens etablering — oprettet et råd, der fik til opgave at organisere forskellige kulturelle aktiviteter for de internerede.
I officerslejre eksisterede der, uafhængigt af tyske lejrkommandanter en institution »lejrens ældste«. Denne person var som regel en officer af højeste grad. Han repræsenterede fangerne overfor lejrkommandanterne og var desuden militær overordnet i forhold til de øvrige internerede. Alle initiativer skulle således — i overensstemmelse med den militære disciplin —forelægges og godkendes af denne person.
En af de første initiativer, der blev forelagt og i øvrigt accepteret af »lejrens ældste« i
Nr. 20 December 1994, Seite 34.
Hits: 1707
Added: 09/04/2019
Copyright: 2024 Danzig.org